Om Combi-Camp Clubben
Combi-Camp Clubben blev startet i 1973 af den oprindelige ejer af Combi-Camp. Hvis du vil læse mere om clubbens opstart og de første år, kan du læse det her under Clubbens historie. Desværre er baggrunden for at vi staver club med ‘c’ gået i glemmebogen.
I dag (2022) består Combi-Camp Clubben af godt 65 vogne med deres familier. Aldersgruppen af medlemmerne er fra 2 år til +80 år. Enkelte har været med næsten helt fra starten af.
I clubben har vi et rigtigt godt sammenhold på tværs af alder. Det kan du selv opleve på et af vores stævner, hvor alle snakker med hinanden. Uanset om det er ved fællesaktiviteter, langbord eller en snak “over hækken” med naboen.
Vores primære aktiviteter i Clubben er 3 stævner om året. De er fordelt over størstedelen af Danmark, dog undtaget Bornholm og øvrige små ø’er.
Når vi er på stævne, prøver vi altid at lave et langbord når vi skal spise aftensmad. Kort fortalt er langbord fælles spisning, hvor deltagerne medbringer egne borde, stole og mad. Det er altid hyggeligt og det giver mulighed for at få en snak med de øvrige deltagere.
Combi-Camp Clubbens stævner er placeret således, at det første stævne (opstartsstævne) med generalforsamling altid er i Kr. Himmelfarts ferien fra torsdag til søndag.
Det andet stævne (midterstævne) holdes i midten af juni og det sidste (afrigger stævne) i slutningen af august. Anden og tredje stævne er fra lørdag-søndag. Mange vælger dog at ankomme i løbet af fredagen.
Selvom fællesskabet er i centrum på stævnerne, er der også plads til selv at tage ud og opleve nærområdet på egen hånd.
Hvis du har fået lyst til at blive medlem, kan du melde dig ind her. Har du spørgsmål til clubben, er du velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen i vores åbne og gratis Facebook gruppe, hvor du kan få tips, tricks og råd om din Combi-Camp, udstyr og campingpladser.